Norsk Retstidende. Ugeblad for Tovkyndighed, Statistik og Statsøkonomi, No. 1. Onsdag den 9de Januar. Domme. 1884. En Opbyder dømt efter 21-1 for ved falske Angivender at have bevæget en Kreditor til at give Henstand og derved gjort det muligt for anden Kreditor at skaffe sig forlods Sikkerhed. Frifindelse for Forbrydelse mod 21-24 a. Hsienterets Votering og Dom af 5 Oftbr. f. A. i Sagen, L.Nr. 12 1883: Advokat A. B. Heiberg, Aktor mod 1) Anton Enger, 2) Andreas Euger (Bergh). " Assessor Lambrechts: Ved Tiltalebeslutning af Amtmanden i Kristiania dat. 20 Oktbr. 1881 bleve følgende satte under Tiltale: 1) Anton Enger for at have gjort sig skyldig i bedragersk Forhold med Hensyn til den efter Begjæring af Medtiltalte under nærværende Sag, hos ham den 1 Juni d. A. afholdt Exekutionsforretning og det samme forudgaacde Gjæsteretssøgsmaal, hvorved antages svigagtigen tilsigtet at unddrage en Del Midler for at komme ind under hans Konkursbos Masse, eller ialfald paa en Tid, da hans Stilling var saadan, at han ikke kunde opfylde fiue Gjeldsforpligtelser, at skaffe Medtilt. fortrinvis Dækkelse til Forfang for de øvrige Kreditorer, medens derved tillige er skeet Brud paa den mellem ham og Hovedforhørets 3 Dept. eller dennes Sagfører, samme Forhørs 1 Dept. i Slutningen af Mai Maaned d. A. indgaaede Overenskomst." 2) Andreas Enger for Delagtighed heri. Ved Dom afsagt af Kristiania Byret den 11 Novbr. 1882 ere begge de Tilt. frifundne for Justitiens Tiltale. Denne Dom er afsagt med Pluralitet, idet et af Byrettens Medlemmer voterede for, at Nr. 1 Anton Enger skulde fældes for Forbrydelse mod 21-1 til Fængsel paa Vand og Brød i 10 Dage med sædvanligt Omkostningsansvar, medens ogsaa dette Retsmedlem voterede for Frisindelse for sidstnævnte Tilt. iøvrigt saaveljom i det hele for Tilt. Nr. 2 Andreas Enger. Byrettens Dom er af Stiftamtmanden indanket paa det Offentliges Vegne her til Høiesteret, med Bemærkning om, at det antages at burde komme under overordnet Rets Provelse, hvorvidt Frifindelse med Rette er bleven de Tilt. tildel. De Tilt. ere Brødre, begge i en Alder af mellem 30 og 40 Aar. De tre Handelsmænd, Nr. 1 her i Byen og Nr. 2 i Drammen. Ogsaa Nr. 1 har tidligere været Handelsmand i Drammen. Oprindelig var han en Tid i Tjeneste ved sin Broders Handel dersteds, men aabnede senere en Forretning for egen Regning, en liden Kolonial- og Fedevarehandel, som han efter nogle Aars Forløb flyttede her til Kristiania. , Sagen er foranlediget ved en Klage fra Forhørets 1 Dept., Sagens 1 V. Sagfører H. C. Smith hersteds paa Vegne af Forhørets 3 Dept. Sagens 2 V., Grosserer Woyen, og den sidste har ogsaa selv gjort Klage gjældende mod Nr. 1 allerede i Forhøret, mod Nr. 2 derimod først, efterat Sagen var anlagt. Nævnte 1 V. fik i Mai Maaned 1881 overleveret af 2 B. til Inkassation en Akcept fra Nr. 1 stor kr. 500, protesteret de non solutione den 16 s. Maaned. Vidnet har forklaret, at Nr. 1 i Slutningen af Mai bestemtere er Tiden ikke angivet indfandt sig hos ham med Anmodning om at faa Henstand med Belobets Betaling til 3 Juni, hvorunder Nr. 1 angav, at han af sin Broder i Drammen Nr. 2 havde faaet Udsigt til eller Løfte om et Laan, hvorom han ogsaa foreviste 1 V. en Skrivelse fra Nr. 2. En saadan Skrivelse er fremkommen under Sagen med Datum 20 Mai, hvori Nr. 2 tilskriver sin Broder Nr. 1, at han og Johnsen (derved sigtes til en Svoger af dem begge, en i Drammen bosat Mand) troede at kunne sikkert staffe Nr. 1 det før omtalte Pengelaan en af de første Dage i Juni. Herved sigtes efter hvad der i Sagen af de Tilt. er forklaret til et Laan af Kr. 2000, som Nr. 1 havde henvendt sig til Nr. 2 om at hjælpe ham til. Nr. 1 fik af 1 V. den attraacde Henstand, efterat Vidnet havde spurgt ham, om han havde forfalden Gjeld paa sig, som kunde befrygtes at ville blive sat under Inddrivelse, og efterat 1 V. havde krævet og ogsaa af Nr. 1 havde faaet det bestemte Løfte, at han ikke skulde lade nogen af sine Kreditorer komme 2 V. i Forkjøbet, og at han, hvis nogen af disse gjorde Foranstaltning til retslig Indtale, skulde strag derom underrette 1 V. Nr. 1 lod Terminen 3 Juni hengaa uden at lade høre noget fra sig, og 1 V. gjorde derfor Anstalter til Søgsmaal mod ham; men han fik da af sin Mandant, 2 V., Underretning om, at der allerede den 27 Mai af Tilt. Nr. 2 var erhvervet en Gjæsteretsdom over Nr. 1 her ved Byretten for et Beløb af Kr. 1759,77 med Renter fra 25 s. M. og Omkostninger, og at der den 1 Juni var efter Domshaverens Foranstaltning holdt Exekution og givet Udlæg i Nr. 18 Løsøre, hvilken Forretning var bleven thinglæst den 7 f. M. Da 1 V. havde fanek Besked om dette, gik han stray iværk med at bevirke Nr. 1 bragt under Konkurs. Han udtog Kontrastevning og mod Nr. 18 Protest blev dennes Bo 11 Juni sat under Konkursbehandling. Det er med Forklaring om dette Forhold fra Nr. 18 Side og altsaa under Beklagelse af den, som Vidnet mener, i saa Henseende svigagtige Færd fra Nr. 18 Side ligeoverfor Vidnet, at 1 V. har bragt Undersøgelserne og den derpaa følgende Tiltale istand, en Klage, som 2 V. saaledes, som jeg har nævnt, ogsaa senere har sluttet sig til, hvorhos det sees at begge, baade 1 og 2 V., mene, at Nr. 2 ogsaa er meddelagtig i den udviste svigagtige Adfærd. Ved Siden af dette er det ogsaa fra 1 V.3 Side bragt paa Bane, at efter Viduets Mening er det Beløb, hvorfor Nr. 2 har gjort Exekution hos Nr. 1, ikke virkelig Gjeld, men i det Hele eller for en Del fingertet Krav, og det er da væsentlig Antagelsen, at saa forholder sig, som har ber virket Aktionen i dens øvrige af mig nævnte Del. rene. At Nr. 13 Bohans Forretningsfirma lyder forresten,,Anton Enger & Co." er insolvent, er efter Sagens Oplysninger fuldkommen paa det En Status, som Boets Bestyrer, 1 V., i Midten af Juli i Forening med Skyldneren selv, Nr. 1, har indleveret til Skifteretten, viser, at der tilf Fyldestgjørelse af de uprioriterede ikke Kreditorerer mere end til Dækkelse af ca. 46 pCt. af Kravene. Men selv denne Status er for gunstig efter hvad 14 V. under Sagen har forklaret. Vidnet mener, at Boet ikke paa langt nær vil udbringe saameget til Kreditorernes Dækkelse. Jeg skal først omhandle den Post af Sagen, som angaar Sigtelsen for Bedrageri ligeoverfor 1 V. ved under falske Foregivender at skaffe sig Henstand hos denne med den Vexelfordring, som Vidnet havde til Inddrivelse hos Nr. 1. Nr. 1 erkjender selv, at det er gaaet for sig fra hans Side Ligeoverfor 1 V. saaledes, som dette i sin Klage og senere for Retten har forklaret, dog med den Ændring, at Tilt. siger, at den fra Vidnets Side opstillede Betingelse var ikke, at han overhovedet ikke skulde lade nogen Krcditor komme 1 V.3 Mandant i Forkjøbet, men at han ikke skulde lade dette blive Tilfældet med nogen Vexelkreditor eller nogen Kreditor efter Kommissionsforlig. Dette Sidste er imidlertid aabenbarlig en Udflugt. Det strider mod savvel 1 V.5 soni 2 V.3 Vidneprov om, hvad Nr. 1 har udtalt i Samtaler med dem, og at disse Vidners Prov i saa Maade ere rigtige, det har for det første efter Forholdets Beskaffenhed en aabenbar Sandsynlighed for fig, og det bestyrkes ogsaa ved et af 1 V.3 Kontorbetjent, 3 V., afgivet Bidneprov. 1 og 2 V. forklarer derhos, at under en Samtale med dem, efterat Begivenheden havde fundet Sted, hvor det blev foreholdt Tilt., at han havde baaret fig urigtig ad, erkjendte han ialfald stiltiende, at han havde brudt Aftalen, men undskyldte sig med, at det var Forholdet ligeoverfor hans Broder, Nr. 2, som gjorde det nødvendigt for ham at indrømme, at denne fik Adgang til at erhverve Dom og Exekution. Under Sagen har Nr. 1 ogjaa søgt sit Forsvar i dette sidste. Han fremhæver i saa Maade, at hans Broder Nr. 2 gjorde det til Betingelse for at give ham Løfte om det før omtalte Laan paa Kr. 2000, at et ældre Mellemværende, som var mellem dem, skulde opgjøres ved Vedtagelse fra Nr. 18 Side og at den første derhos Fulde gives Adgang til at erholde Dom og Exekution for dette sit gamle Tilgodehavende hos Broderen. Ved Siden heraf har Nr. 1 under Sagen til fit Forsvar gjort gjældende, at han troede den Gang, da han henvendte fig til 1 V., at han var solvent og at 1 V.3 Mandant i Virkeligheden ikke sfulde lide noget Tab ved ham. Han henviser i saa Henseende til en Status, som han i Forening med sine Betjente har optaget under 14 April 1881 og som udviser et Överskud af vel Kr. 2500, ligesaa en senere Status, som han optog under 7 Juni og som viser Overskud, men da kun til et Beløb af omtrent Kr. 1400. Han styder sig ogsaa ind derunder, at han ved at imødekomme Broderens Fordring gjorde sikker Regning paa at faa laant de 2000 Kr., hvorved han skulde dække forfaldne Papirer, deriblandt den Akcept, som var hos 1 B. til Inddrivelse. der er Jeg kan dog ikke anse Nr. 1 diskulperet ved noget af disse Anbringender. Om han i Birkeligheden den Gang han henvendte sig til 1 V. om Henstand, anjaa sig selv solvent, har jeg mine store Tvivl. Der er for stor Forskjel mellem den virkelige Stilling, som har vist sig under Konkursen, og det Udjeende, som Status af April 1881 giver, til at jeg kan tro, at Tilt. har hadt nogen sikker Tro om, at hans Stilling skulde være saa god, som sidstnævnte Status angiver. Vel er det saa, at Tilt. paaberaaber at hans Varebeholdning er under Konkursskiftet bleven realiseret paa noget ufordelagtig Maade, til omtrent Kr. 2000 mindre, end Tilt. selv mener den burde været solgt for. Men selv om man ogsaa tager Hensyn hertil forresten ikke nogen Klarhed for, at Tilt.s Anbringende i dette Stykke er rigtig om man ogsaa tager Hensyn til, at, som Tilt. paaberaaber, Konkursskiftet har medført Omkostninger, som ikke i April kunne været beregnede, saa bliver dog endda, naar der sammenholdtes med, hoad der er blevet Resultatet under Skiftet, Forskjellen for stor. I ethvert Fald, selv om Tilt. ikke har havt nogen fuldstændig Klarhed om, at hans Stilling var saa slem den Gang, at det skulde blive saa ilde, som Fremtiden viste, saa kan det vel ikke slaa feil at han har havt fuldt Rede paa, at hans økonomiske Situation var mislig og at han var i Fare. Det stemmer ogsaa med, hvad der af Medtilt., Broderen, er forklaret om, hvad Nr. 1 har sagt ham om sin Stilling, nemlig at den var daarlig, hvorvel han havde Haab om, at han skulde klare sig, hvis ingen gik paa ham. Og under alle Omstændigheder er dette Punkt ikke det for mig helt afgjørende til at betegne Tilt.s Færd ligeoverfor 1 V. som svigagtig. Det er tydeligt, forekommer det mig, at han ved urigtige Foregivender har tilvendt sig eller tilnarret sig af 1 V. en Henstand, som han aabenbart vidste han ikke vilde have faaet, hvis han havde holdt sig Sandheden efterrettelig, og at han derved har udsat 1 V.s Mandant for Tab. Man maa efter Sagens Oplysninger antage, at den Overenskomst med Broderen, Nr. 2, hvorved Nr. 1 erkjendte sin gamle Gjeld til denne at være det Beløb, hvorfor Nr. 2 tog Dom og Exekution, og gif * |